Guide til aktiesparekontoen



I 2019 fik danskerne mulighed for at oprette en såkaldt aktiesparekonto. Formålet med aktiesparekontoen er at få flere danskere til at investere i aktier.
Dette prøver Folketinget at opmuntre til ved at have indført en lavere skat på afkast på aktiesparekontoen end på ”almindelige” aktiedepoter – nemlig kun 17% mod normalt 27% eller 42%.

Aktiesparekontoen er lagerbeskattet


En aktiesparekonto er sådan set blot en bankkonto med et aktiedepot tilknyttet – og så er den lagerbeskattet modsat et ”almindeligt” aktiedepot, som er realisationsbeskattet.
Lagerbeskattet betyder at tab og gevinst opgøres hvert år den 31. december, og så betaler du i løbet af januar dén skat som svarer til 17% af dit afkast – også selvom du ikke har solgt dine aktier endnu. Hvis du derimod har tab, får du 17% i fradrag som kan fratrækkes fremtidige gevinster.

Maksimalt indskud på aktiesparekonto


Der er begrænsning på hvor mange penge du må indsætte på en aktiesparekonto. Siden 1. januar 2019 måtte der indsættes 50.000 kr., og fra 1. juli 2020 må der indsættes op til 100.000 kr. Det forventes at loftet for indskud løftes med 50.000 kr. de næste to år, sådan at det slutteligt bliver muligt at indsætte op til 200.000 kr. på aktiesparekontoen i 2022.

Indbetaling til aktiesparekonto når loftet hæves til 100.000 kr


Er du én af dem der var med fra starten og indsatte de maksimale 50.000 kr. i 2019, skal du holde tungen lige i munden efter 1. juli 2020, da det ikke er præcis 50.000 kr. du må indsætte yderligere. Dertil kommer at det tilladte beløb indtil 1. juli faktisk blev pristalsreguleret til 51.100 kr. i stedet for 50.000 kr.
Dét beløb som må indskydes svarer til forskellen mellem det nye loft på 100.000 kr. og værdien af din aktiesparekonto (indestående kontant + aktieværdi) ved udgangen af 2019. Såfremt du havde et positivt afkast i 2019, har du betalt skat tilsvarende, og dét beløb må du nu indsætte på din aktiesparekonto igen oveni.
Lad os tage et regne-eksempel:
  Positivt afkast i 2019 Negativt afkast i 2019
Indskud i 2019 50.000 kr. 50.000 kr.
Afkast på investering i 2019 +5000 kr. -5000 kr.
Værdi af aktiesparekonto31.12.2019 55.000 kr. 45.000 kr.
Skat af afkast 2019 (17%) 850 kr. 0 kr.
Pristalsregulering, maksimalt beløb indtil 30.06.2020 er: 51.100 kr. 51.100 kr.
Tilladt indskud frem til 30.06.2020 850 + 1100 = 1950 kr. 5000 + 1100 = 6100 kr.
Tilladt indskud frem til 31.12.2020 såfremt der er indsat det maksimalt tilladte i første halvår af 2020 100.000 - (55.000+1950) = 43050 kr. 100.000 – (45.000+6100) = 48.900 kr.
Det kræver lidt arbejde med lommeregneren at finde frem til det maksimalt tilladte indskud i andet halvår af 2020, men med udgangspunkt i tabellen ovenfor bør det kunne udregnes.

Hvad kan jeg investere i via aktiesparekonto?


Via din aktiesparekonto er det muligt at investere i enkeltaktier, aktiebaserede investeringsforeninger samt udvalgte ETFér, der har ansøgt om beskatning som aktieindkomst hos SKAT.
I løbet af året er det muligt løbende at hæve fra din aktiesparekonto, men såfremt du har haft et positivt afkast, vil der automatisk blive reserveret et beløb svarende til 17% skat, som ikke kan hæves. Dette er for at sikre at der er dækning for den kommende skatte-indbetaling.

Hvor kan jeg oprette en aktiesparekonto?


Aktiesparekontoen kan oprettes ved henvendelse til din bank eller for eksempel på den populære platform SaxoInvestor eller SaxoTraderGo. Landets største børsmægler-platform Nordnet tilbyder desværre ikke oprettelse af en aktiesparekonto.
Vær opmærksom på om du skal betale et depotgebyr, hvis du opretter aktiesparekontoen i din bank. Dette føjer en udgift til dit investeringseventyr, som spiser af dit afkast og som du kan undgå ved at vælge en online platform som for eksempel Saxo, hvor der ikke er depotgebyr (depotet er gratis).

Fordele og ulemper med aktiesparekontoen


Med lanceringen af aktiesparekontoen har der været noget kritik af konceptet som primært fokuserer på at der ikke er så mange penge at spare, så længe det tilladte indskud kun er 100.000 kr.
Spare-potentialet er forskellen mellem at betale 17% eller 27% skat på afkastet.
Hvis man antager at få et årligt afkast på 5%, vil investering via aktiesparekontoen give en ekstra gevinst på 500 kr. om året sammenlignet med et almindeligt depot, hvor der betales 27% skat.
Så for små investorer er det en korrekt betragtning, men ”lidt har også ret”, og når det tilladte indskud forventeligt hæves til 200.000 kr., vil incitamentet blive endnu større.
For investorer med store beløb, hvor afkastet overstiger 55.300 kr. om året, betales 42% i afkastskat.
Disse investorer har en fordel med aktiesparekontoen, idet en del af deres investering kan flyttes over på en aktiesparekonto med 17% afkastskat, og derved mindsker de andelen af deres investering, som der skal betales 42% afkastskat af.
Et andet kritikpunkt omhandler lagerbeskatningen af aktiesparekontoen.
Når man hvert år i januar skal have kontanter til rådighed til at betale sin skat for det forgangne år, kan disse penge samtidig ikke være investeret i nye aktier. Dermed går man glip af et potentielt afkast på disse penge. Spørgsmålet er hvor stort dette afkast-tab vil være i praksis.
Ønsker du at læse flere artikler så bliv medlem af Female Invest her.
Opdateret august 2020. 
For at se dette indlæg skal du købe et medlemskab.