Jo mere du giver, jo mere får du



Har du nogensinde lagt mærke til, at der er karma i penge? Jo mere du giver ud, jo mere kommer der tilbage af dem? Lidt ligesom kærlighed. Jo mere kærlighed du giver, jo mere kommer tilbage til dig selv.
Jeg har selv lagt mærke til, at når jeg føler mig stram med penge, så stopper penge med at flyde imod mig. 
Når jeg selv åbner op og f.eks. køber et kursus eller investerer i noget nyt udstyr eller en service, så kommer der et par dage efter uventede kunder i butikken. Det er næsten helt magisk.  
Hvordan kan det være?

Investeringer


Helt banalt bliver man ofte nødt til at bruge penge for at tjene nogle flere senere hen.
Den der sår sparsomt, skal høste sparsomt, og den der sår rigeligt, skal også høste rigeligt. 
Hvad betyder det egentligt? Det betyder bl.a., at du har nogle udgifter, når du skal igang med at skabe aktiver, men det kommer mangefold igen. 
Vil du f.eks. starte en virksomhed, så har du i begyndelsen en masse udgifter til det (uden den store indkomst). Er du nærig her, så vil du fremstå uprofessionel og få færre kunder. 
Vil du lære at investere i aktier, er det også en god ide at investere penge i at lære, hvordan man gør.

Læs også: Guide til aktiesparekontoen


Gaver


Der er en helt anden kategori, som næsten er helt magisk, og det er at forære penge væk uden at forvente at få noget igen. 
Det kan f.eks. være donationer til velgørende formål. Eller at betale regningen for den person, der står foran køen og har glemt pungen. Eller bare betale en kop kaffe for en bekendt, der går igennem en periode uden særlig mange penge. 
Hvorfor er det så vigtigt? Der sker en process i os, hvor vi fortæller universet og vores egen psyke, at vi har så meget overflod, at vi bare kan forære noget væk. 
Det åbner os for velstand. 

Velstand


Hvordan har du det egentlig med velstand? 
Er du klar til at flytte ind i livets penthouse lejlighed med udsigt over Manhattan? 
Eller er du mest tryg i kælderen med udsigt til vandpytter og beskidte gummistøvler? 
Kan du forestille dig at bestille og sove i hotellets bedste suite, som måske er større en grundarealet på dit hus eller din lejlighed?
Kan du se dig selv bestille de dyreste og bedste billetter til logen i teatret? 
Tage den store tur på Noma? 
Eller provokerer det dig, når folk bruger så mange penge på noget? 
Prøv at bemærk din egen reaktion, når du støder på noget, som ligger et godt stykke over det niveau, som du normalt vil betale. 
Tænker du, at det er noget, som er skønt, og som du også vil købe eller bestille en dag? Eller bliver du lidt vred og forarget over uligheden i verden? Er du vred på penge, bliver det svært at tiltrække dem. 
Jeg vil anbefale dig at værdsætte velstand, når du støder på det. 

Opsparing


Du skal både spare og give væk. Hvordan hænger det sammen?
En god tommelfingerregel er, at du skal spare mindst ti pct. af din indkomst og en anden er, at du skal forære omkring ti pct. væk til gode formål. Hvis du har råd til det, kunne du sagtens spare tyve procent op. 
Men pointen er, at der overhovedet ingen selvmodsigelse er i at spare og være gavmild på samme tid. 
Du skal gøre begge dele. 
En ting må dog ud: Du kan ikke længere tillade dig at sjatte penge væk på ligegyldige ting. 

Læs også: Hvorfor du ikke skal opdrage dine venner til at investere


Gratis gavmildhed


Der findes i øvrigt en anden måde at være gavmild på, som slet ikke koster noget. 
Det er gavmildhed med dine handlinger. 
Har du husket at smile til en fremmed i dag? 
Hvis du har fået et godt produkt eller en god service, har du så husket at anmelde den med fem stjerner i Google eller på virksomhedens Facebook side?
Eller gemmer du dine anmeldelser til dine sure dage, hvor du virkelig skal af med krudtet?
Har du husket at rose nogen i dag?
At kigge nogen i øjnene og vente på, hvad de har at sige? 
Universet kan ikke helt kende forskel på, om du er gavmild med penge eller med handlinger. 
Karma er ikke så nøjeregnende, at det deler det stift op i forskellige kategorier. 
Gør du noget godt for andre, kommer der noget godt tilbage til dig.
Når nu taler om at give, så husk, at jeg giver min e-bog Bliv Fri væk her
Bliv medlem og få adgang til alle artikler fra Female Invest.
For at se dette indlæg skal du købe et medlemskab.