Sådan investerer du for dine børn



De kære børn. 
Vi vil dem det bedste og bekymrer os for dem. Ikke bare i dag – om de kommer godt igennem trafikken og får nok at spise til frokost – men langt ud i fremtiden.
Et af mine højeste ønsker er at gøre mine børn økonomisk uafhængige allerede før, de er voksne. Jeg håber, at jeg kan hjælpe mine to drenge med aldrig at skulle bekymre sig om penge.
Jeg håber, at de vil kunne arbejde med lige det, som de ønsker – ikke ud fra økonomiske årsager, men fordi de brænder for det, som de beskæftiger sig med.
Jeg håber også , at de aldrig behøver at bekymre sig om, hvorvidt der er penge nok til at blive pensioneret. For det sørger jeg for. 
Er det realistisk? Det kommer selvfølgelig meget an på, hvor mange penge du investerer for dem, og hvor god du er til at få et afkast. Men en ting er helt sikkert. Du kan hjælpe dem med at få en god start på livet for færre penge end det vil koste dem i fremtiden.
Med små børn er der 20 år til, at de skal bruge pengene. Det er alligevel så lang tid, at renters rente kan få lov til at trylle.
Og arbejder du med deres pensionsopsparing, så kan renters rente lave endnu mere magi for dem. 
Har du børn, så bliver du nok også lidt blød om hjertet ved tanken om at sikre dine børn.
Men hvordan gør du?
Det svarer dette blogindlæg på. 

1: Opret en børneopsparing 


Børneopsparingen er skattefri. Det betyder, at der ikke skal betales skat af afkastet – og det er den eneste ordning i Danmark, der har den løsning.
Det skal du selvfølgelig benytte dig af.
Du skal naturligvis investere pengene.
Mange tror, at en børneopsparingen blot er en opsparing med en rente. Det er måske en misforståelse der er opstået, fordi mange af os er vokset op med den type opsparing i tider, hvor renten var langt højere. I dag giver det ingen mening at lade en børneopsparing stå på en opsparingskonto uden at investere pengene, for renteniveauet er absurd lav (og endda negativt). 
Det skal lige tilføjes, at en børneopsparing kommer med nogle begrænsninger, som f.eks. at man kun kan investere i danske aktier. 
Jeg ser børneopsparingen som en af flere opsparinger, vi kan lave til vores børn, så jeg investerer i udenlandske aktier andetsteds til dem.  Praktik om børneopsparingen:
  • Man kan indsætte 6.000 kr. om året, indtil der er indsat 72.000 kr. på kontoen. Du skal indsætte det så hurtigt som muligt, det vil sige fra år 0 til år 12.
  • En børneopsparing kan du sætte til at blive udbetalt på forskellige tidspunkter. Du skal sætte den til at løbe så lang tid som muligt, dvs. indtil de 21 år. Hvorfor? Fordi så får pengene mest tid til at arbejde uden, at der skal betales skat. Samtidig er din guldklump kommet sig over det værste teenagehalløj og formentlig begyndt at tænke fremtidstanker om bolig og studier.  

Læs også: De 8 vigtigste overvejelser du kan gøre dig som mor

2: Opret en aldersopsparing til dine børn


En aldersopsparing er en form for pensionsopsparing, og ja, jeg synes, at du skal oprette sådan en.
Tænk om du kunne sikre dine børns pensionisttilværelse allerede før, at de er blevet voksne? Kunne det ikke være genialt?
Lidt fakta:
  • Du kan sætte 5.300 kr. ind på både egen aldersopsparing og på dine børns aldersopsparing i år. 
  • Dine børn skal ikke betale skat ved udbetaling, når de bliver pensionister (modsat f.eks. ratepensionen).
  • Samtidig bliver de heller ikke modregnet i folkepensionen. Sådan er lovgivningen i hvert fald skruet sammen i dag. 
  • Til gengæld kan du ikke trække indbetalingen fra i det år, hvor du indbetaler (som du kan med andre typer pensioner) – men det er jo lige meget, for dine børn har ikke noget at trække det fra. 
  • Og så betaler du løbende langt lavere skat af afkastet, end du gør i frie midler.
  • Du betaler 15,3 pct. i lagerbeskatning mod 27-42 pct. i skat af realiseret afkast, når det er i frie midler.  

3: Opret en aktiesparekonto til dem


Aktiesparekontoen har også en lavere skat end frie midler.
Her betaler du 17 pct. i lagerbeskatning mod de 27-42 pct. Du kan sætte 100.000 kr. på en aktiesparekonto – og det bliver til yderligere 50.000 i 2020.
Det er naturligvis også en mulighed. 

4: Brug barnets frikort til lagerbeskattede investeringer


Nu bliver det en smule teknisk, så hold fast i bordkanten.
Jeg har lige skrevet, at skatten er højere, når du investerer i frie midler, end når du investerer gennem aldersopsparing og aktiesparekontoen.
Normalt er skatten 27 pt. for de første 55.300 kr. i afkast. Derover bliver den 42 pt.
Men hvis det er et værdipapir, som bliver lagerbeskattet, så kan man bruge barnets frikort. 
Skat deler værdipapirer op i to slags:
Kapitalindkomst – Det kan være produkter som obligationer, renteindtægter og visse udenlandske fonde. Kapitalindkomst er lagerbeskattede, og til dem kan barnet bruge frikortet. 
Aktieindkomst – typisk almindelige aktier. De er ikke lagerbeskattede. Her betales først skat, når papiret bliver solgt.
Lagerbeskattet betyder derimod, at der løbende betales skat ud fra, hvor meget papiret er steget i værdi – uanset om det er blevet realiseret, dvs solgt, eller ej. 
Det bliver for teknisk at redegøre præcist for, hvad der går under kapitalindkomst, så det bedst bud er at ringe til skat og tjekke, hvis du er i tvivl.
Skat har offentliggjort en liste over hvilke fonde, der fremover bliver fritaget for lagerbeskatning her.  
Læs også: Når to finder sammen

5: Invester pengene  


Hvordan investerer du så pengene på de her forskellige konti og depoter, som du har oprettet?
Jeg er stor fortaler for at udvælge individuelle virksomheder, som er kommet på udsalg på aktiemarkedet af den ene eller den anden grund. Metoden hedder value investering, og du kan læse meget mere om, hvordan du gør det her i min e-bog.
At vælge individuelle virksomheder kræver, at du kigger i regnskabet, laver lidt analyse på virksomheden og regner på virksomhedens værdi.
Ved du allerede nu, at det ikke er en metode, du vil sætte dig ind i, kan du vælge at købe investeringsfonde.
Vælger du fonde med spredning, behøver du ikke så stor et kendskab. Derfor kan fonde være et godt sted at begynde.
Her vil jeg foreslå, at du de første mange år vælger akkumulerende fonde – i stedet for fonde, der udbetaler udbytte – da du er ved at bygge en formue op. 
Hvilken fond helt præcist skal du så vælge til dit barn?
Vælg gerne en, som lægger sig op af et aktieindeks. Dem findes der mange af.
Her skal du igen vælge i mellem en investeringsforening eller en af de udenlandske ETF (står for exchange traded fond): 
  • ETF’erne er ekstremt billige. Deres årlige omkostninger er helt ned til 0,07 pct. – og det er lavt.
  • De danske investeringsforeninger har omkring 2 pct. i årlige omkostninger, men nogle kommer under en procent.
  • Du kan bruge en hjemmeside som morningstar.dk til at slå fondene op.
  • Du skal især kigge på de årlige omkostninger i procent (ÅOP). 

6: Lær mere om at investere   


Dette er kun den spæde begyndelse. Vil du gøre dig selv og dine børn økonomiske uafhængige er der ingen vej uden om: Du skal sætte dig ind i investeringer. Du skal lære mere.
Jeg håber for dig, at du vil begynde at analysere virksomheder, stille kritiske spørgsmål, så du udvælger de bedste af dem. Det vil give dig det bedste afkast.
Jeg håber også, at du vil lære at regne på, hvad virksomhederne er værd, så du ved, hvornår de er på udsalg på aktiemarkedet. Du kan starte med tjeklisten, som hjælper dig med at analysere dine virksomheder her.
Det er penge godt givet ud at investere i kurser eller en coach, som kan hjælpe dig videre.  
Udgivet oktober 2020. 

Beile Grünbaum

Beile er tidligere erhvervsjournalist, og hun bor i en lejlighed i indre København med sine to små drenge. Beile startede med at investere i 2005, og siden har hun hver måned lagt ca. 10.000 kr. til side til investering og opsparing. I dag kan hun leve af afkastet fra sine investeringer, og hun er dermed økonomisk uafhængig. I dag underviser Beile andre investorer i, hvordan de opnår de bedste resultater med value investering. Det er en anerkendt investeringsstrategi, bedre kendt som Warren Buffett-metoden.
For at se dette indlæg skal du købe et medlemskab.